LEVERING OG LEVERINGSTID

Medmindre anden leverings klausul er aftalt, sker levering AB fabrik på den i tilbuddet/ordrebekræftelsen angivne adresse i Danmark i standard emballage i henhold til gældende INCOTERMS 2000 ”ex works”.

Den i tilbuddet angivne leveringshorisont/-tidspunkt er alene vejledende, og leveringstiden er først endelig, når den er anført i ordrebekræftelsen. Leveringstiden i ordrebekræftelsen er fastsat af Sælger efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved ordrebekræftelsens afsendelse. Medmindre andet skriftligt aftales, anses en levering for rettidig, såfremt levering sker i perioden fra 3. hverdag før til 3. hverdag efter en i ordrebekræftelsen anført konkret dato, medens levering anses for rettidig, såfremt levering sker i perioden fra 5 hverdage før til 5 hverdage efter en i ordrebekræftelsen angivet leveringsuge. Dette gælder dog ikke, hvis det i ordrebekræftelsen er angivet, at leveringsterminen er fast.

Køber er ikke berettiget til at udskyde den aftalte leveringstermin uden forudgående aftale med Sælger.

I tilfælde af forsinkelse bedes Køber reklamere straks. Køber kan herefter alene hæve købet, såfremt Sælger ikke har leveret senest 5 hverdage efter skriftligt påkrav til Sælger fra Køber. Køber kan i intet tilfælde kræve erstatning som følge af forsinkelse.

ingenco2 certifikat